Håndværker/Tekniker til Moulding Production

Novo Nordisk US

Novo Nordisk US

This job is no longer accepting applications

See open jobs at Novo Nordisk US.
Capital Region of Denmark, Denmark
Posted on Monday, February 12, 2024

Brænder du for at arbejde med teknologi, mekanik og teknisk vedligehold? Så er det måske netop dig, vi har brug for. Brænder du for at gøre en meningsfuld forskel i din karriere? Så er denne stilling i vores team noget for dig. Vi søger lige nu engagerede plastteknikere til vedligehold og fejlretning samt optimering af vores produktionslinjer til at være blandt de bedste i verden. Ansøg nu, og lad os skabe succes sammen!

Om afdelingen
Novo Nordisk Device Manufacturing & Sourcing (DMS) Moulding Production er placeret i Hillerød. Vi er ansvarlige for alle faser af produktionen af plastkomponenter til insulinpennen FlexTouch®.

Du bliver del af en afdeling, hvor ny teknologi, LEAN og løbende forbedringer af vores processer står højt på dagsordenen. Vi stræber efter ambitiøse mål og at vores produktion kører 24/7. Vi har samtidig stort fokus på trivsel og udvikling af medarbejdere, og tonen internt i teamet er uformel. Du kommer til at indgå i et af vores to Tech Teams, der består af ca. 27 håndværkere hver, fordelt på plast- og automatikteknikere.

Jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Servicering, vedligeholdelse og fejlfinding på støbeværktøjer og sprøjtestøbemaskiner
  • Arbejde som plasttekniker i en dynamisk rolle
  • Deltagelse i et spændende og travlt arbejdsmiljø med nyt udstyr
  • Deltagelse i optimeringsprojekter og systematisk problemløsning
  • Samarbejde med maskinoperatører, andre teknikere og ingeniører på daglig basis

Stillingen er på 3-holdsskift i vores produktion der kører 24/7, hvor man vil have hhv. dag-, aften- og natarbejde i hverdage såvel som i weekender. I gennemsnit er det 3 ud af 5 weekender man vil arbejde.

Der er tale om faste stillinger placeret i lønkategori F3 jf. Novo Nordisk lønaftaler.

Kvalifikationer
For at kvalificere dig til stillingen, forestiller vi os at:

  • Du har en faglig uddannelse som industritekniker, værktøjsmager, maskinarbejder, mekaniker eller lignende uddannelse. Vedhæft venligst svendebrev i din ansøgning.
  • Det er nødvendigt, at du er fortrolig med brug af IT, da diverse IT-systemer danner grundlag for en stor del af vores processer.
  • Vi ser gerne at du har erfaring med teknisk arbejde i en produktion, men det er ikke en forudsætning.
  • Du taler dansk på fagligt/teknisk niveau, og du skal gerne kunne begå dig på engelsk.

Det er desuden essentielt, at du har god kvalitetsforståelse, da vi arbejder indenfor ISO/GMP. Derfor skal du også kunne arbejde efter nedskrevne standardprocedurer, så vi gør tingene på samme måde, med høj kvalitet, hver gang.

Som person, skal du:

  • Have gode samarbejdsevner og et opsøgende service mindset.
  • Være fleksibel med stor ansvarsfølelse og en god portion gåpåmod.
  • Være en teamplayer og en god kollega, der altid er parat til at give en hånd med.
  • Endvidere lægger vi vægt på, at du har ordenssans samt et godt humør.


I teamet arbejder vi i selvstændige hold, og det er centralt for os at være initiativrig, tage ansvar og bidrage til et godt arbejdsmiljø. Hvis du synes, det lyder godt, ser vi meget frem til at høre fra dig!

Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
For yderligere information kan du kontakte Simon Kamp, Associate Manager, på +45 3448 2169 eller send en mail til sxvk@novonordisk.com.

Ansøgningsfrist
18. februar 2024. Vi holder løbende samtaler, og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning afsted hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.

This job is no longer accepting applications

See open jobs at Novo Nordisk US.